ET DEMOKRATISK PALÆSTINA,

FRA FLODEN TIL HAVET.

VORES MANIFEST
LÆS MERE
TILMELD

HVAD ER INITIATIVET FOR ET DEMOKRATISK PALÆSTINA?

Den zionistiske bosætterkoloniale bestræbelse på at oprette en jødisk stat i Palæstina har kostet det palæstinensiske folk utallige lidelser – undertrykkelse, berøvelse af ejendom, massakrer, tvangsflytning, apartheid, besættelse og meget andet. Som en bevægelse, der politiserer identitet og segregerer på dette grundlag, har zionismen yderligere vist sig at være en fare for sammenhængskraften og sundheden i samfund, der allerede er plaget af sekterisme uden for Palæstinas grænser.

Den såkaldte »tostatsløsning« har vist sig ikke at være nogen løsning overhovedet. Man kan ikke bekæmpe et identitetsmæssigt perspektiv med et andet. Den grundlæggende modsætning til det zionistiske projekt kan kun være et projekt, der afpolitiserer identitet: Oprettelsen af én demokratisk stat for alle dens borgere, fra floden til havet. Formålet med dette initiativ er derfor at mobilisere enkeltpersoner, organisationer og politiske partier i Palæstina og i udlandet til at støtte et sådant tiltag.

ÉN DEMOKRATISK STAT – VISIONEN

Perspektivet med én demokratisk stat er en politisk vision, der identificerer zionismens bosætterkoloniale bestræbelser som den grundlæggende årsag til lidelse og vold i Palæstina og dens politisering af identitet som en fare for sammenhængskraften og sundheden i samfund, der allerede er plaget af sekterisme uden for Palæstinas grænser. Derfor foreslår den overgangen til én demokratisk stat som den eneste mulige løsning.

En sådan inkluderende palæstinensisk stat ville være:

  • Demokratisk: Alle borgere ville være lige i statens øjne, herunder dens love, institutioner og politikker, uanset identitet. Dette omfatter retten for dem, der er blevet etnisk renset fra Palæstina, til at vende tilbage og nyde fuldt statsborgerskab.
  • Sekulær: Religionsfrihed ville være garanteret, og ens religion eller identitet ville ikke være en faktor i tildeling eller nægtelse af rettigheder til borgere eller ikke-borgere. Der ville blive truffet radikale foranstaltninger for at beskytte samfundet mod sekteriske eller racistiske ideologier, individer og bevægelser.
  • Socialt retfærdig: Stjålet jord, hjem og ejendom ville blive tilbageført til alle ofre for ekspropriering. Ressourcer og social velfærd ville blive fordelt retfærdigt mellem alle borgere. Indkomst-, fattigdoms- og uddannelseskløften vil blive udlignet.

Som sådan adskiller perspektivet med én demokratisk stat sig fra eksisterende tilgange til den palæstinensiske sag, da den:

  • Afviser forslag, der politiserer identitet, såsom en stat, der diskriminerer ikke-jøder eller jøder, en stat, der er forbeholdt jøder, ved siden af en anden, der er forbeholdt arabere, eller en binational eller konfødereret stat.
  • Adskiller sig fra tilgange, der fokuserer på midler til befrielse (såsom militær modstand eller BDS-bestræbelser) eller på rettigheder eller forbrydelser (såsom retten til at vende tilbage eller israelsk apartheid) uden for rammerne af en politisk løsning, der skal afvikle den jødiske stat og erstatte den med en demokratisk stat.

Ved at afvise politisering af identitet fuldstændigt er én demokratisk stat således den grundlæggende modsætning til det zionistiske bosætterkoloniprojekt: Et projekt, der betragter staten som et redskab til at administrere samfundets anliggender, snarere end som en krigsmaskine i hænderne på identitetsgrupper mod andre, og som derfor foreslår afskaffelsen af den jødiske stat og oprettelsen af én sekulær, demokratisk stat fra floden til havet.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Politisering af identitet splitter samfund, som naturligt består af individer med forskellige identiteter. Det har været kernen i den europæiske kolonialistiske nationalstatsmodel, der har undertrykt milliarder af mennesker gennem århundreder. Depolitisering af identitet og oprettelse af en demokratisk stat, der fungerer som et apparat til at administrere samfundets anliggender snarere end et krigsførende redskab i hænderne på en identitet mod andre, er den eneste løsning på besættelsen, segregeringen og koloniseringen af Palæstina.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Der er et presserende behov for at definere målet med alle former for modstand, såsom væbnet modstand, BDS eller oplysning om palæstinensernes rettigheder og Israels forbrydelser. Ved at identificere zionismens politisering af identitet og Israels karakter som en stat forbeholdt jøder som roden til lidelsen og uretfærdigheden i Palæstina, definerer perspektivet med én demokratisk stat klart befrielse som afskaffelsen af apartheid, den kolonialistiske bosætterstat og oprettelsen af én demokratisk stat i stedet.

At samle sig om perspektivet med én demokratisk stat som mål forhindrer, at man nøjes med blot »forbedringer« såsom færre forbrydelser på Vestbredden, mindre diskrimination blandt israelske borgere eller to-stats-forslaget, hvorved Israel kunne argumentere for, at dets handlinger ikke længere udgør besættelse eller apartheid i henhold til visse internationalt anerkendte love eller standarder, mens dets karakter som en ikke-demokratisk bosætterkoloni forbliver uændret. Dette forhindrer en normalisering af eksistensen af en sekterisk bosætterkoloni ved at gøre den palæstinensiske befrielseskamp til et rent moralsk eller ejendomsretligt spørgsmål, der skal løses ved hjælp af god vilje. Det forhindrer også infiltration af palæstinensiske eller pro-palæstinensiske bestræbelser af såkaldte »liberale« zionister, der kritiserer Israels praksis, men er ivrige efter at opretholde eksistensen af en stat, der er forbeholdt jøder.

Ved at vedtage fortællingen om én demokratisk stat beskyttes også den palæstinensiske befrielsesbevægelses legitimitet mod at falde i racistiske fortællinger, der diskriminerer jøder, ikke-arabere eller ikke-muslimer. Tværtimod afslører det at holde fokus på det centrale spørgsmål »En jødisk stat eller en demokratisk stat?« zionismens virkelighed som en kolonialistisk snarere end en demokratisk bestræbelse, og det forhindrer, at man lader sig aflede af hasbara-taktikker, og det hjælper med at samle palæstinensere og pro-palæstinensere om et politisk projekt for ægte befrielse og afkolonisering.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

At samles om perspektivet med én demokratisk stat vil kræve en ændring af de nuværende palæstinensiske tilgange, som i øjeblikket er fokuseret på to-stats-forslaget, identitetsbaserede forslag eller passiv normalisering af status quo. Demokratiets sejr indebærer desuden, at zionismen som en racistisk, bosætterkolonial bevægelse besejres, og at den israelske stat som en stat forbeholdt jøder opløses.

Magtbalancen er i øjeblikket ikke til fordel for en demokratisk løsning. Men det åbenlyse fiasko for tostatsløsningen, Israels yderligere glidning mod fascisme, palæstinensernes og deres allieredes indsats samt zionismens indre modsætninger som en bevægelse, der politiserer identitet, vil uundgåeligt tippe balancen i retning af afkolonisering og demokratisering af Palæstina.

Formålet med One Democratic State Initiative er at mobilisere enkeltpersoner, organisationer og politiske partier i Palæstina og i udlandet til at støtte denne indsats. Vi opfordrer dig til at tilmelde dig som tilhænger af perspektivet med én demokratisk stat og deltage i bestræbelserne på at gøre den til virkelighed.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Da en stats funktion er at administrere anliggenderne for det samfund, der lever i et bestemt område, følger det, at personer, der tilhører et bestemt samfund, vil være berettiget til statsborgerskab i dets stat, uanset deres religiøse, etniske, kulturelle eller anden identitet.

Selvom der ikke er en universel konsensus om, hvilke betingelser der definerer en persons tilhørsforhold til et samfund, anvendes principperne om jus soli (»jordret«, retten for en person, der er født på et område, til at være statsborger i det pågældende land) og jus sanguinis (»blodret«, retten for en person til at have sine forældres statsborgerskab) almindeligvis. Sådanne principper bidrager til at sikre, at de, der får ret til at deltage i statens forvaltning, herunder retten til selvbestemmelse, er dem, hvis interesser er direkte berørt af den pågældende stats forvaltning, og ikke personer, der tilhører andre samfund. Der tages også hensyn til andre faktorer som indikatorer for den enkeltes vellykkede integration i samfundet, såsom økonomisk og social integration, respekt for loven, ejerskab af ejendom, ægteskab med indfødte, opholdets længde og indlæring af det lokale sprog. I tilfælde af kolonisering kommer et andet afgørende princip i spil: Den enkeltes oprigtige vilje til at integrere sig i det eksisterende samfund som borger snarere end at fortrænge det som bosætter.

I overensstemmelse med ovenstående kan følgende forslag være af værdi: "Palæstinensisk statsborgerskab vil blive givet til alle indfødte palæstinensere, herunder alle, der blev fordrevet i løbet af det sidste århundrede, og deres efterkommere. Statsborgerskab vil også blive givet til alle, der er født i Palæstina, og som ønsker at blive borgere i den nye demokratiske palæstinensiske stat. En lov skal lette fortsat ophold for andre nuværende beboere, der ønsker at forblive i Palæstina under den nye demokratiske stats suverænitet og ikke anses for at udgøre en trussel mod samfundet. Religiøs, etnisk, kulturel eller anden identitet må på intet tidspunkt være et kriterium for tildeling eller afslag på statsborgerskab eller opholdstilladelse."

Legitimiteten af en postkolonial demokratisk stat, der bryder med zionismens politisering af identitet og beskytter samfundet ved at etablere en lignende adskillelse mellem sine indbyggere, potentielle borgere og borgere, er således fastslået.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Den massive fordrivelse af hundredtusinder af palæstinensere i 1948, der med rette kaldes »Al Nakba« eller »Katastrofen«, er ikke en isoleret forbrydelse. I århundreder har etnisk udrensning været et kendetegn ved det nationalkoloniale politiske projekt, der politiserer identitet og etablerer stater som identitære, racistiske apartheidregimer snarere end apparater til at administrere samfundets anliggender, uanset borgernes identitet.

De palæstinensiske flygtninges og deres efterkommeres menneskeret til at vende tilbage til deres land – samt til fri bevægelighed, bolig, socioøkonomisk inklusion og erstatning – er derfor mere end en moralsk forpligtelse eller en menneskeret. Det er en nødvendig milepæl i afkoloniseringen af Palæstina og den globale kamp mod kolonialisme. Som sådan er det et spørgsmål, der ikke kan behandles apolitisk: Da en stat, der er forbeholdt jøder, i princippet ikke kan respektere ikke-jødiske flygtninges ret til at vende tilbage, kan sidstnævnte kun opnås inden for rammerne af et politisk projekt for en overgang fra en apartheidstat til en demokratisk stat i Palæstina.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Alt tyder på, at Israel aldrig har haft til hensigt at gennemføre to-stats-løsningen:

  • David Ben Gurion erklærede udtrykkeligt, at »en jødisk stat på kun en del af landet ikke er slutningen, men begyndelsen«. Israels planer om at annektere Vestbredden går faktisk tilbage til før 1967
  • Oslo-arkitekten og underskriveren Yitzhak Rabin erklærede, at han ville give palæstinenserne »mindre end en stat« og sikrede, at der ikke blev henvist til en palæstinensisk stat i de aftaler, han underskrev
  • I årene efter Oslo-aftalen er kolonisering af Vestbredden fortsat, hvor tusindvis af boliger er blevet bygget til jøder, hundredvis af palæstinensiske hjem er blevet ødelagt, tusindvis af jøder er blevet bragt ind, og tusindvis af palæstinensere er blevet fordrevet. Benjamin Netanyahu bekræftede, at alt, hvad palæstinenserne kunne få, var en »stat minus«.

To-stats-forslaget synes således at have handlet mere om at give Israel tid og skjule kolonialismens realiteter end om at være en reel løsning.

Vigtigere er det dog, at tostatsforslaget bygger på den forudsætning, at identitet skal politiseres: Da arabere og jøder eksisterer på dette land, skal landet deles, så der kan oprettes en stat for arabere og en anden for jøder. Dette reproducerer den koloniale model, der betragter stater, ikke som apparater til at administrere samfundets anliggender i et bestemt område, men som aggressive maskiner i hænderne på en bestemt identitet mod andre. Faren ved denne politiske vision kan ses i konsekvenserne af oprettelsen af to identitetsbaserede stater: Cementering af uretfærdigheden ved besættelse, berøvelse og kolonisering, yderligere opsplitning af samfundet i to grupper, institutionalisering af denne fjendskab i stedet for at løse den ved hjælp af en ikke-segregerende demokratisk stat, en benægtelse af retten til at vende tilbage (hvorfor skulle arabere vende tilbage til en jødisk stat? Lad dem vende tilbage til »deres« stat) og en åben dør for yderligere etnisk udrensning af arabere fra den jødiske stat (hvorfor skulle arabere blive i en jødisk stat? Lad dem tage til ›deres‹ stat).

Kolonisering skal forstås for, hvad det er: ikke migration af individer til et andet land og integration i det indfødte samfund/styre, men deres valg om at erstatte det indfødte samfund/styre med et, der er eksklusivt for »dem«. Spørgsmålet er derfor ikke antallet af stater, men den vellykkede afkolonisering af Palæstina og demokratiets sejr over identitetsfiksering og kolonialisme.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

I modsætning til det hebraiske ord ›Israel‹, som er eksklusivt for jødedommen og derfor eksklusivt for ikke-jøder, henviser »Palæstina« ikke til en arabisk eller islamisk identitet, men til det geografiske område, hvor en demokratisk stat kan behandle alle sine borgere ligeligt, uanset hvordan de vælger at identificere sig.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Demokrati – folkestyre – er baseret på forudsætningen om lighed mellem borgerne. Staten Israel politiserer imidlertid identitet og diskriminerer mellem jøder og ikke-jøder: Med Benjamin Netanyahus ord: »Israel er ikke en stat for alle sine borgere, men snarere en nationalstat for det jødiske folk og kun dem.«

Læs mere om de mange måder, hvorpå Israel er en identitetsmæssig bosætterkoloni snarere end et demokrati.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Der findes menneskerettigheder, men der findes ikke statsrettigheder. Ingen stat har »ret til at eksistere« – hverken Israel eller nogen anden stat. Stater er apparater, der administrerer en bestemt befolknings anliggender i et bestemt område, ikke krigsmaskiner på vegne af en bestemt identitet mod andre. Det er således de personer, der udgør dette samfund, der har den demokratiske ret til at eksistere og til at bestemme, hvordan deres stat skal administrere deres samfund, herunder det, der almindeligvis kendes som retten til selvbestemmelse.

Det zionistiske projekt har tilsidesat de grundlæggende demokratiske rettigheder for den (jødiske og ikke-jødiske) befolkning i Palæstina ved med væsentlig britisk kolonial hjælp at gennemføre masseindvandring af ikke-palæstinensere til Palæstina før 1948 og ved at oprette en »stat forbeholdt jøder« i Palæstina i 1948 uden demokratisk mandat til at gøre dette. Den fortsatte eksistens af en stat forbeholdt jøder i stedet for en demokratisk stat for alle dens borgere betyder, at disse demokratiske menneskerettigheder fortsat bliver trampet under fode og derfor ikke er »retfærdige«.

En overgang til en demokratisk stat for alle dens borgere ville rette op på denne hundrede år gamle uretfærdighed og være et historisk skridt i retning af en retfærdig og varig fred i Palæstina og Mellemøsten.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

At hævde, at en demokratisk løsning er antisemitisk, indebærer, at jødedommen er antidemokratisk, og det er antisemitisk.

Zionismen har brugt jødedommen til at retfærdiggøre sit bosætterkoloniprojekt. En demokratisk stat handler derimod om retten for dem, der udgør samfundet i Palæstina – jøder eller andre – til at overtage den demokratiske kontrol med administrationen af deres anliggender. Før 1948 ville det have betydet, at de havde haft et valg om at acceptere eller afvise masseindvandring af udlændinge – jøder eller andre – som led i et forsøg på at fortrænge og dominere den eksisterende befolkning. Efter 1948 betyder det, at ingen stat – jødisk eller anden – må oprettes eller opretholdes oven på et eksisterende folk, der derefter diskrimineres på grund af deres identitet.

Palæstinenserne er imidlertid ikke de eneste ofre for zionismen. Ved at politisere jødisk identitet og hævde, at jøder over hele verden udgør et særskilt folk, har zionismen også fremmedgjort eller yderligere fremmedgjort jødiske borgere fra deres egne stater og samfund. Den har også været kilden til interne stridigheder og desillusionering inden for jødiske samfund uden for Palæstina. Den har devalueret århundredgamle jiddiske, sefardiske, mellemøstlige og andre jødiske kulturer. Den har benyttet sig af europæiske antisemitiske stereotyper til at konstruere et giftigt billede af jødisk maskulinitet. Den har omdirigeret velgørenhedsbidrag fra de jødiske samfund, der har indsamlet dem, til JNF og andre koloniale foretagender. Den har sat jøder i skudlinjen for den palæstinensiske modstandsbevægelse, enten gennem indoktrinering, tvang eller andre midler, og har effektivt sammenblandet jødedommen og det at være jøde med kolonialisme i både jøders og ikke-jøders øjne.

Det er bemærkelsesværdigt, at selvom zionismen er den eneste ideologi, der har haft succes med at etablere en stat for én identitet frem for andre i Palæstina, udpeger perspektivet med én demokratisk stat ikke zionismen som den eneste ideologi, der sigter mod dette, og er også imod oprettelsen af en stat, der er forbeholdt arabere, muslimer eller nogen anden identitet. Den betragter heller ikke zionismen som et isoleret projekt, men snarere som en af mange udtryk for det kolonialistiske politiske projekt, der er baseret på politisering af identitet. At foreslå oprettelsen af demokratiske stater, der fungerer som apparater til administration af samfundets anliggender snarere end krigsmaskiner i hænderne på identitetsgrupper mod andre, er at foreslå en politisk model, der er den grundlæggende modsætning, ikke kun til zionismen, men til nationalstatsmodellen og dens ideologiske grundlag, ud over Palæstinas grænser.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Tilmeld dig for at udtrykke din støtte til løsningen med én demokratisk stat.

Følg os:

ÉN DEMOKRATISK STAT – INITIATIVET

Initiativet for én demokratisk stat er et palæstinensisk politisk projekt, der sigter mod at gøre det centrale spørgsmål »En jødisk stat eller en demokratisk stat?« (i stedet for blot solidaritet med palæstinenserne eller kritik af Israel uden et klart politisk mål) til kernen i den palæstinensiske befrielsesdiskurs, en vigtig milepæl i kampen for afkolonisering af Palæstina.

Formålet med initiativet er således at mobilisere enkeltpersoner, organisationer og politiske partier i Palæstina og i udlandet til at danne et netværk bag en sådan indsats. For at gøre dette når vi både online og på gaden ud til enkeltpersoner og grupper, der støtter løsningen med én demokratisk stat, som ser zionismen for den fare, den udgør, men ikke støtter løsningen med én demokratisk stat, eller som blot er villige til at lytte.

Jo flere mennesker der deltager i vores kampagner, jo større succes vil vi få. Hvis du deler vores vision om en overgang fra bosætterkolonialisme til demokrati i Palæstina, inviterer vi dig til at erklære din støtte ved at tilmelde dig og markere feltet »Jeg kan måske hjælpe« for at deltage i initiativet – der er masser at gøre, og du kan gøre en forskel. Du kan også bruge vores visuelle materialer (bannere, flyers, plakater, klistermærker), som du ønsker.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

One Democratic State Initiative har ingen ansatte. Selvom vi lejlighedsvis har brug for en freelancers tjenester til en opgave, er vi alle frivillige, hvilket hjælper med at holde udgifterne på et absolut minimum. Vi dækker disse udgifter af vores personlige midler og fra donationer. Vi accepterer ikke donationer fra politiske bevægelser eller stater.

Hvis du deler vores vision om en demokratisk stat i Palæstina, modtager vi gerne din donation, men frem for alt opfordrer vi dig til at erklære din støtte ved at tilmelde dig og markere feltet »Jeg kan måske hjælpe« for at deltage i vores indsats – der er masser at gøre, og du kan gøre en forskel.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

For at holde dig opdateret med vores nyheder, følg os på sociale medier og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan også deltage i vores indsats ved at markere det relevante felt, når du tilmelder dig. For offentlige diskussioner kan du tilmelde dig vores Facebook-gruppe eller r/OneState Reddit-gruppen. For private henvendelser bedes du udfylde denne formular, så vender vi tilbage til dig – normalt inden for 24 timer, altid inden for 3 dage. Du kan også bruge vores visuelle materialer (bannere, flyers, plakater, klistermærker) som du ønsker.

Del

Tilmeld dig for at holde dig opdateret og udtrykke din støtte

Tilmeld dig for at udtrykke din støtte til One Democratic State Initiative.

Følg os:

Scroll to Top