Morgendagens Palæstina. En erklæring

Lige siden dets begyndelse har kernen i det zionistiske projekt været et bosætterkolonialt projekt, der har til formål at besætte hele Palæstina og oprette en »jødisk stat« på det for at omdanne det til »Eretz Israel« ved at fortrænge dets oprindelige befolkning ved hjælp af besættelse, terrorisme, fordrivelse, apartheid og folkemord. Derfor er enhver løsning afhængig af, at det zionistiske projekt besejres, og at dets grundlæggende modsætning etableres: En demokratisk palæstinensisk stat fra floden til havet. Dette var, hvad der blev foreslået både før og efter Nakba, indtil Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation mistede fokus med »ti-punktsprogrammet« fra 1974 og sloganet om en »uafhængig palæstinensisk stat« på 22 % af det palæstinensiske land. Disse indrømmelser kulminerede i Oslo-aftalerne fra 1993, der anerkendte den zionistiske stats »legitimitet« og udelukkede palæstinensere der blev fordrevet i 1948 og palæstinensere i diasporaen fra den palæstinensiske ligning. Det var en væsentlig afvigelse fra den palæstinensiske vision om befrielse (thawabet).

Vores folk må derfor droppe alle former for ikke-løsninger, herunder to stater, binationalisme, konføderation og søgen efter »lige rettigheder inden for den jødiske stat«; og i stedet vende tilbage til den historiske vision om befrielse: Nedlæggelse af den zionistiske enhed, befrielse og tilbagevenden til en demokratisk og sekulær palæstinensisk stat, dvs.

• En palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad, der respekterer det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse og til at udøve suverænitet over hele sit land, respekterer palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage og udvider det palæstinensiske statsborgerskab til alle jøder, der har frigjort sig fra zionismen og ønsker at forblive i staten som palæstinensere. Denne stat vil være kulminationen på Palæstinas befrielse, herunder befrielsen af det palæstinensiske folk fra zionistisk kolonisering og befrielsen af jøder fra zionistisk ideologi.
• En demokratisk stat. En stat for alle sine borgere uden diskrimination på grundlag af religion, etnicitet, kultur, sprog, køn eller kønsidentitet, og som dermed bevarer det palæstinensiske arvs særpræg i sin kulturelle, religiøse og etniske mangfoldighed; ikke en kopi af kapitalistiske koloniale modeller, men en stat, dvs. et funktionelt administrativt redskab, hvis samfund aktivt deltager i politikken og gennem hvilket samfundet udtrykker sin politiske vilje og vælger, hvordan dets anliggender skal administreres.
• En sekulær stat, der adskiller religion fra politik, ikke hævder religiøs legitimitet, beskytter trosfriheden, retten til at bekende sig til og udøve religion og alle grundlæggende rettigheder, og nægter at tildele eller nægte rettigheder på grundlag af en persons religiøse, ideologiske eller kulturelle baggrund, i fuldstændig modsætning til zionismen og dens sekteriske karakter.
• En socialt retfærdig stat, hvis institutioner er bygget på princippet om økonomisk og social lighed mellem samfundsgrupper, og som opbygger et pluralistisk, frit og progressivt samfund som et aspekt af frigørelse. En stat, der befrier de folkelige klasser fra fattigdom, arbejdsløshed og marginalisering og garanterer gratis uddannelse af høj kvalitet, social sikkerhed og arbejdstagernes rettigheder.
• En retsstat, der kriminaliserer zionismen ved lov, samtidig med at den sikrer alles rettigheder uden undtagelse. Dette omfatter først og fremmest det palæstinensiske folks uforældelige, uforhandlingsbare og umistelige rettigheder, især flygtninges ret til at vende tilbage og til erstatning for årtier med fordrivelse, hvilket er grundlæggende for løsningen. Og fordi dette er i konflikt med de interesser og privilegier, som det koloniale regime har tildelt den jødiske befolkning i Palæstina gennem etnisk udrensning og fortrængning af den indfødte befolkning i og efter 1948, skal det understreges, at opnåelse af retfærdighed for palæstinenserne i spørgsmål om ejerskab, bopæl eller andre forhold ikke vil resultere i nye uretfærdigheder på bekostning af den jødiske befolkning, der har mistet sine koloniale privilegier.

Dette forslag om en demokratisk palæstinensisk stat er den grundlæggende modsætning til det zionistiske projekt, og dets gennemførelse vil kræve afviklingen af den zionistiske enhed og dens koloniale magtforhold. Desuden udgør zionismen – ved at foreslå en model for oprettelse af stater på sekterisk grundlag – også en fare for alle samfund i regionen, som Palæstina er en organisk del af, og som står over for sekterisme og identitetskonflikter; denne vision beskytter således ikke kun palæstinenserne, men alle samfund uden for Palæstinas grænser. Derfor støtter de, der bakker op om denne erklæring, det palæstinensiske folks ret til alle former for modstand, boykot, direkte handling, konfrontation med fjendens fortælling i Palæstina, arabiske lande og i udlandet samt politisk organisering, indtil dette projekt er gennemført.

Vi, underskriverne, opfordrer alle vores folk i Palæstina og diasporaen til at vende tilbage til vores nationale konstante thawabet, til åbent at erklære jeres tilslutning til dette projekt ved at underskrive denne palæstinensiske erklæring og til at omsætte denne tilslutning til handlinger ved at engagere jer i politiske organisationer, der bærer denne radikale vision om befrielse og tilbagevenden til et demokratisk Palæstina, fra floden til havet.